Maleren Maturino stammede fra Firenze og kaldtes derfor i Rom Maturino da Firenze : Maturino fra Firenze.

I Rom arbejdede Maturino sammen med den mere kendte maler Polidoro da Caravaggio, som fra 1522 var berømt i byen for sine facademalerier, udført i fresko- og chiaroscuro-teknik (=clair-obscur, en blanding af lyse og mørke partier), der var inspireret af maleren Baldassarre Peruzzi.

Desværre er disse udsmykninger næsten alle gået tabt, eller de er i tidens løb så mange gange blevet opfrisket, at det kan være svært at skelne de oprindelige streger og teknikker. Dette gælder for eksempel Palazzo Ricci på Piazza de' Ricci, mens udsmykningen på Palazzo Milesi i Via Maschera d'Oro nr.7 anses for mere autentisk. Denne sidste dekoration regnes for Polidoro's - og dermed også Maturino's - bedste og dens udseende er gennem tiden blevet bevaret i talrige tegninger og tryk. (Nederst på siden ses en række fotos fra Palazzo Milesi).

Netop Palazzo Milesi var det sidste værk, som Maturino og Polidoro kom til at udføre i Rom inden de voldsomme plyndringer, ødelæggelser og ildspåsættelser, som fandt sted efter den kejserlige hærs erobring af Rom i 1527. Under denne såkaldte Sacco di Roma gik også utallige menneskeliv tabt og heller ikke byens kunstnere blev sparet. Mens det lykkedes Polidoro at flygte fra Rom og nå til Napoli og Messina, blev Maturino taget til fange af de lutheranske landsknægte, der krævede løsepenge for deres fanger. Om og hvorledes Maturino slap fri, vides ikke, men han skal være død af den pest, som efterfølgende ramte den hærgede by.

Det er vanskeligt at udskille Maturino's hånd i de værker, som han malede sammen med Polidoro. Det gælder også de malerier, som de sammen udførte i Kirken San Silvestro al Quirinale i det første kapel i venstre side, Cappella di Santa Caterina da Siena, hvor den ensfarvede frise med små englebørn samt de 2 figurer ved siden af alteret, Santa Caterina da Siena på venstre side og Santa Maria Maddalena på højre side, er malet af de 2 kunstnere i fællesskab.

Litteratur om Maturino da Firenze:
Allgemeines Lexikon der bildenden Künstler von der Antike bis zur gegenwart. Begründet von Ulrich Thieme und Felix Becker. Leipzig, Seemann, 1907-1950.
Le case romane con facciate graffite e dipinte. Roma, Palazzo Braschi, 1960. (Amici dei Musei di Roma): Catalogo a cura di Cecilia Pericoli Ridolfini.
- side 15, 16, 17, 18, 20, 23, 29, 30, 32, 35, 36, 37, 38f., 42, 47, 53, 57, 64, 65, 72, 73, 74, 75, 76, 88.
Di Pierro, Antonio: Il sacco di Eoma : 6 maggio 1527: l'assalto dei lanzichenecchi. 1.edizione Oscar Storia. Milano, Mondadori, 2003. (Oscar Storia).
- side 203, 243, 261.
Dizionario Larousse della pittura italiana, dalle origini ai nostri giorni. Edizione italiana a cura di Marina Sennato. Gremese editore, 1998.
- side 405f.