Berømt romersk taler og advokat, år 106-43 før Kristus.

Marcus Tullius Cicero blev født den 3.januar 106 før Kristus i Arpinum, en lille by ca. 100 kilometer sydøst for Rom. Byen havde været romersk siden år 305 og siden 188 havde indbyggerne haft fuld romersk borgerret. Familien tilhørte aristokratiet og ejede en større ejendom udenfor byen. De var af ridderstanden og havde en formue på mindst 400.000 sestertier.

Cicero følte resten af livet tilknytning til ridderstanden og han arbejdede ideligt på at skabe enighed mellem denne (Equites) og Senatet.

Familien havde 2 sønner, Marcus Tullius og den yngre Quintus Tullius, og faderen sørgede for at de fik en god og alsidig opdragelse og hans egne interesser for skønhed, kultur og litteratur prægede denne.

Da Marcus Tullius var omkring 16 år besluttede forældrene sig for i år 90 før Kristus at flytte til Rom for at forbedre sønnernes studiemuligheder.

Indtil da var undervisningen sket i hjemmet ledet af en "grammaticus", som underviste i litteratur, mytologi, historie, geografi, sprogbrug, latin og græsk, som Marcus Tullius beherskede til fuldkommenhed. Senere tog en "rhetor" over for at fulende undervisningen i veltalenhed.

I Rom forberedte Marcus Tullius sig på en fremtid som taler, advokat og politiker. Undervejs i studierne var han soldat og deltog i et års tid i forbundsfællekrigen som menig først under Pompeius Strabo og senere under Sulla.

Efter denne militære parantes fortsatte han sine studier i veltalenhed og jura under de kendte jurister Quintus Mucius Scaevola Augur og Quintus Mucius Scaevola Pontifex.

Senere begyndte hans politisk/juridiske karriere at tage fart, han førte store sager, blandt andet mod Siciliens Statholder Verres i år 70 og mod Catilina og dennes sammensværgelse i år 63 og hans ry øgedes hastigt.

DET OFFENTLIGE LIV I ROM:

Cicero var moderat demokratisk og fulgte Pompeius' politik, da han i år 66 før Kristus talte til fordel for at give den unge hærfører uindskrænket magt ifølge "Lex Manilia", et forslag, som en af Pompeius' slægtninge (Manilius) havde fremsat.

I år 64 før Kristus benyttede Cicero sig af anklagerne mod Catilina til at sikre sit eget valg til konsul i år 63. Herefter fulgte en god periode for ham, men under det første triumvirat, hvor Pompeius, Caesar og Crassus indgik i forbund, begyndte Cicero's problemer, da han gang på gang advarede mod dette angreb på republikken, og i år 58 før Kristus blev han sendt i eksil i henhold til en særlig lov, efter at hans fjende folketribunen Clodius havde rejst de forfærdeligste anklager mod ham. Cicero's ejendom blev konfiskeret, hans hus i Rom på Palatin-højen blev brændt og villaen i Tusculum (det nuværende Frascati) blev ødelagt.

Landflygtigheden, som blev tilbragt i Grækenland, tog hårdt på Cicero, men i år 57 blev han kaldt tilbage efter Pompeius' indgriben, men med begrænset magt. Han fik sine ejendomme igen og erstatning for det ødelagte, genindtog sin plads i Senatet, men følte sig ikke længere som en fri mand.

Pompeius udvirkede at Cicero i år 52 blev prokonsul i Kilikien, men i år 49 vendte han tilbage til Italien, da borgerkrigen brød ud. Han ville dog ikke kæmpe mod Caesar og tog ikke del i krigen.

Da Caesar blev dræbt i år 44 før Kristus, kunne Cicero dog ikke holde sin glæde tilbage og han bevægede sig atter ud i det åbne politiske liv, talte mod Marcus Antonius og forsøgte, at få den unge Octavian (den senere Kejser Augustus) til at gå ind for republikken.

Han havde ikke held med sig, i år 43 indgik Octavian i et nyt triumvirat sammen med Marcus Antonius og Marcus Aemilius Lepidus og det første de nye magthavere gjorde, var at rense ud i deres fjender. 130 senatorer og 2000 riddere blev proskriberet og henrettet, Marcus Tullius Cicero og hans broder Quintus samt dennes søn var blandt ofrene.

PRIVATLIVET:

Marcus Tullius blev gift med den formuende Terentia og de fik sønnen Marcus og datteren Tullia, som Cicero kærligt kaldte "Tulliola" = "Lille Tullia". Fader og datter stod hinanden nær og Tullia var også meget litterært interesseret. Desværre blev hun forblændet af den unge upålidelige Publius Cornelius Dolabella. Han var af god slægt og en begavet ung man, men havde en skidt karakter og et dårligt ry. Han havde tidligt giftet sig med en meget ældre kvinde med penge, men da han som 19-årig mødte Tullia, der var 9 år ældre, forskød han sin første hustru for at gifte sig igen.

Dolabella forødte nu også Tullia's formue og selvom han samtidig behandlede hende elendigt, var hun så forelsket, at hun i lang tid tilgav ham alt. Da hun omsider ikke kunne mere, tog hun tilbage til sin faders hus, hvor hun kort efter døde i barselsseng.

Det var et meget hårdt slag for Cicero, som i mellemtiden efter 30 års ægteskab havde ladet sig skille fra Terentia for at gifte sig med den purunge - og meget rige - Publilia, hvis fader på sit dødsleje havde betroet hende til Cicero's omsorg. At Publilia ikke sørgede over Tullia's død fik Cicero til at tage afstand fra hende og forskyde hende.

Cicero's søn Marcus var ikke litterært interesseret som sin fader og søster, han ville hellere være soldat, men hans far insisterede på at uddanne ham i filisofi og veltalenhed. Den unge mand udviklede i disse år et alkoholproblem, som kom til at følge ham hele livet. Selv efter at han fik lov til at komme til hæren under Brutus og efter dennes død af Octavian blev benådet og udnævnt til konsul.

LITTERÆR PRODUKTION:

Marcus Tullius Cicero har efterladt sig ganske meget materiale, utallige breve, en lang række taler og retoriske og filosofiske skrifter.