År 1076 til 1100 efter Kristus

1076

Gregor VII er Pave (1073-1085). Henrik IV er tysk Konge (1056-1106) og tysk-romersk Kejser (1084-1106). Philip I er Konge i Frankrig (1060-1108). Alfons VI er Konge af Léon og Castilien (1065/1072-1109). William I Erobreren er Konge i England (1066-1087). Svend Estridsen er Konge i Danmark (1047-1076), derpå er Harald Hen Konge i Danmark (1076-1080). I Byzans er Michael VII Kejser (1071-1078).

Den 5. Januar sender Pave Gregor VII bud til Kong Henrik IV om at Kongen skal indfinde sig i Rom for at forsvare sig mod de anklager, som er fremsat. Hvis han ikke kommer, vil Paven ekskommunikere ham. Den 24. Januar indkalder Kongen til en forsamling af Biskopper og Prinser i Pavia for at anklage Paven for sammen med Matilde af Canossa at ville overtage magten i Italien. --- Den 22. Februar indkalder Gregor VII til Koncil i Lateranet og ekskommunikerer her Kongen og de tyske oprørske Biskopper. --- I løbet af sommeren dør Roms Bypræfekt Cencio Crescenzi. --- I Oktober måned forlanger de tyske fyrster at Kongen får løftet bandbullen og giver ham en frist til den 2. Februar året efter. De indbyder derpå Paven til at komme til Tyskland. I December drager Gregor VII afsted og Henrik IV tager sydpå for at forhindre Pavens ankomst.

I Italien erobrer Normannerne fyrstendømmet Salerno.

1077

Gregor VII er Pave (1073-1085). Henrik IV er tysk Konge (1056-1106) og tysk-romersk Kejser (1084-1106). Philip I er Konge i Frankrig (1060-1108). Alfons VI er Konge af Léon og Castilien (1065/1072-1109). William I Erobreren er Konge i England (1066-1087). Harald Hen er Konge i Danmark (1076-1080). I Byzans er Michael VII Kejser (1071-1078).

Da Paven den 7. Marts fandt ud af, at Kongen var på vej sydpå, vendte han om og søgte tilflugti borgen hos Grevinde Matilde af Canossa. I slutningen af Januar når Henrik IV frem til Canossa og må vente 3 dage i sneen og vinterkulden udenfor borgn, inden han får foretræde for Paven og anmoder denne om tilgivelse. Hvilket han får mod at underkaste sig Pavens bestemmelser. Dette udløser et oprør blandt de tyske fyrster.

1078

Gregor VII er Pave (1073-1085). Henrik IV er tysk Konge (1056-1106) og tysk-romersk Kejser (1084-1106). Philip I er Konge i Frankrig (1060-1108). Alfons VI er Konge af Léon og Castilien (1065/1072-1109). William I Erobreren er Konge i England (1066-1087). Harald Hen er Konge i Danmark (1076-1080). I Byzans er Michael VII Kejser (1071-1078), derpå er Nikeforos IIII Kejser (1078-1081).

Robert Guiscard erobrer det pavelige len Fyrstedømmet Benevento.

1079

Gregor VII er Pave (1073-1085). Henrik IV er tysk Konge (1056-1106) og tysk-romersk Kejser (1084-1106). Philip I er Konge i Frankrig (1060-1108). Alfons VI er Konge af Léon og Castilien (1065/1072-1109). William I Erobreren er Konge i England (1066-1087). Harald Hen er Konge i Danmark (1076-1080). I Byzans er Nikeforos IIII Kejser (1078-1081).

Grevinde Matilde di Canossa skænker sine områder til Paven.

1080

Gregor VII er Pave (1073-1085). Clemens III er Modpave (1080 og 1084-1100). Henrik IV er tysk Konge (1056-1106) og tysk-romersk Kejser (1084-1106). Philip I er Konge i Frankrig (1060-1108). Alfons VI er Konge af Léon og Castilien (1065/1072-1109). William I Erobreren er Konge i England (1066-1087). Harald Hen er Konge i Danmark (1076-1080), derpå er Knud den Hellige Konge i Danmark (1080-1086). I Byzans er Nikeforos IIII Kejser (1078-1081).

Den 7. Marts anklager Paven i et Koncil i Lateranet Kong Henrik IV for ikke at overholde sine løfter fra Canossa, hvorfor KOngen igen bliver ekskommunikeret. --- Kongen svarer med at indkalde de tyske Biskopper i Mains for at erklære Pave Gregor VII for afsat og i stedet udpege Guilberto di Ravenna til ny Pave med nanv et Clemens III. Denne regnes dog herefter for "Modpave". ----- Modpaven ekskommunikerer nu Pave Gregor VII. ---- Den 29. Juni mødes Gregor VII med Robert Guiscard, der får anerkendt sine seneste erobringer mod at sværge Paven troskab.

1081

Gregor VII er Pave (1073-1085). Clemens III er Modpave (1080 og 1084-1100). Henrik IV er tysk Konge (1056-1106) og tysk-romersk Kejser (1084-1106). Philip I er Konge i Frankrig (1060-1108). Alfons VI er Konge af Léon og Castilien (1065/1072-1109). William I Erobreren er Konge i England (1066-1087). Knud den Hellige er Konge i Danmark (1080-1086). I Byzans er Nikeforos IIII Kejser (1078-1081), derpå er Alexios I Kejser (1081-1118).

Kong Henrik IV drager ned i Italien, hvor han i Pavia lader sig krone til Konge af Italien af Modpave Clemens III. ---- Den 27. Maj ankommer Kongen til Rom, hvor han med sin hær slår lejr på området Prati Neroniani og herfra belejrer byen. Den eneste hjælp, som Paven får, er fra Matilde di Canossa som sender soldater og ammunition. Efter 40 dage trækker Henrik IV sig tilbage med sin hær og rejer nrodpå - dog kun for en kort bemærkning.

1082

Gregor VII er Pave (1073-1085). Clemens III er Modpave (1080 og 1084-1100). Henrik IV er tysk Konge (1056-1106) og tysk-romersk Kejser (1084-1106). Philip I er Konge i Frankrig (1060-1108). Alfons VI er Konge af Léon og Castilien (1065/1072-1109). William I Erobreren er Konge i England (1066-1087). Knud den Hellige er Konge i Danmark (1080-1086). I Byzans er Alexios I Kejser (1081-1118).

I løbet af foråret 1082 vender Kong Henrik IV tilbage og lader sin hær belejre Rom. Han erobrer Tivoli i April måned og indsætter her sin modpave Clemens III, mens de venter på at kunne drage ind i Rom. --- Senere må Henrik IV dog også rejse nordpå for at kæmpe mod Matilde di Canossa's tropper, men i November-December påbegynder han en ny belejring af Rom, hvor Pave Gregor VII lukker sig inde i Castel Sant'Angelo, mens byen forsvares af de forkellige kvarteres magtfulde familier. ---- Paven sender bud om hjælp til Robert Guiscard, men denne er med sin hær i Grækenland.

1083

Gregor VII er Pave (1073-1085). Clemens III er Modpave (1080 og 1084-1100). Henrik IV er tysk Konge (1056-1106) og tysk-romersk Kejser (1084-1106). Philip I er Konge i Frankrig (1060-1108). Alfons VI er Konge af Léon og Castilien (1065/1072-1109). William I Erobreren er Konge i England (1066-1087). Knud den Hellige er Konge i Danmark (1080-1086). I Byzans er Alexios I Kejser (1081-1118).

Henrik IV belejrer stadig Rom og i begyndelsen af året angriber han Città Leonina og påsætter brande omkring Peterskirken. Città Leonina ender med at falde og den 2. Juni drager Kongen sejrrigt ind i staden, mens Paven stadig sidder indelukket i Castel Sant'Angelo og resten af byen forsvares af de forkellige styrende familier fordelt på kvartererne. ---- I løbet af sommeren arbejdes der dog fra alle parter på at nå en fredsløsning, men Gregor VII henviser løsningen til en Synode, som skal afholdes i November måned. --- Indtil da belejres Rom stadig af Kongens mænd, selvom Henrik OIV selv drager mod nord for at nedkæmpe Matilde di Canossa's hær i Toscana. ---- I mellemtiden bevares en garnison på 400 ryttere under ledelse af Ulrico di Godesheim i Città Leonina. --- I November vender Kongen tilbage for at deltage i Synoden, hvortil mange Bisper ikke har kunne komme, fordi Kongen har blokeret vejene.

1084

Gregor VII er Pave (1073-1085). Clemens III er Modpave (1080 og 1084-1100). Henrik IV er tysk Konge (1056-1106) og tysk-romersk Kejser (1084-1106). Philip I er Konge i Frankrig (1060-1108). Alfons VI er Konge af Léon og Castilien (1065/1072-1109). William I Erobreren er Konge i England (1066-1087). Knud den Hellige er Konge i Danmark (1080-1086). I Byzans er Alexios I Kejser (1081-1118).

Belejringen af Rom fortsætter og nu er der nogle kvarterers styrende familier, som tænker på at slutte sig til Henrik IV' side. Kongen kan derfor drage ind i Rom gennem Porta San Giovanni. Paven sidder dog stadig indesluttet i Castel Sant'Angelo og Tiberøen er i Pierleoni-familiens hænder, mens Celiohøjen og Palatin forsvares af Pavens nevø Rustico di Soana, og Capaitolhøjen af familien Corsi. ---- Den 22.-30. Marts afholder Henrik IV møde, hvorunder Gregor VII erklæres for død, eftersom han ikke er mødt op, og derfor erstattes af Modpave Clemens III, som tager bolig i Lateranet. ---- Den 31. Marts kroner Modpaven derpå Henrik IV som Kejser sammen med hustruen Berta i Kirken San Giovanni in Laterano.

I April måned indtager KOngen mere af Rom og installerer sig på Campidoglio. Kun Tiberøen og Catel Sant'Angelo er nu i pavepartiets hænder. --- Mellem den 1. og den 20. Maj har Robert Guiscard afsluttet sit græske felttog og drager nu mod Rom med 6000 ryttere og 30.000 fodfolk for at befri Paven. Henrik IV forlader derfor Rom den 21. Maj og Modpave Clemens III flygter til Tivoli. ---- Den 27. Maj befrier Robert Guiscard Rom, men i de næste 3-4 dage plyndrer hans hær byen. Herunder nedbrændes to trediedele af Rom og mange antikke monumenter beskadiges, befolkningen myrdes, skændes og voldtages og lange rækker af fanger - adelsfolk og almindelige beboere i blandet flok - føres lænkede bort som fanger og gidsler. ---- Paven bønfalder Robert om at stoppe massakren og denne drager derpå bort med sin hær den 4. Juni - men med sig bringer han Gregor VII - for at beskytte Paven, siger han. Gregor VII tilbringer derefter sommeren i KLosteret Abbazia di Montecassino, hvorefter Robert Guiscard i August lader ham føre til Salerno for indvielsen af Kirken San Matteo. Salerno bliver nu pavelig residens, mens Modpave Clemens III vender tilbage fra Tivoli og bosætter sig ved Peterskirken.

I løbet af efteråret flytter Clemens III til Pantheon, der er den eneste romerske kirke, som ikke har fået skader under den normanniske plyndring. Herfra styrer Modpaven nu den katolske kirke.

Resten af året er Rom splittet mellem det kejservenlige parti og det pavevenlige under ledelse af Pierleoni-familien og Cencio Frangipane og støttet udefra af Robert Guiscard og Matilde di Canossa.

1085

Gregor VII er Pave (1073-1085). Clemens III er Modpave (1080 og 1084-1100). Henrik IV er tysk Konge (1056-1106) og tysk-romersk Kejser (1084-1106). Philip I er Konge i Frankrig (1060-1108). Alfons VI er Konge af Léon og Castilien (1065/1072-1109). William I Erobreren er Konge i England (1066-1087). Knud den Hellige er Konge i Danmark (1080-1086). I Byzans er Alexios I Kejser (1081-1118).

Hele den første halvdel af 1085 lever Rom i splittelse mellem de 2 ovenævnte partier og Modpaven er ikke i stand til at opløse stridighederne.

Den 25. Maj dør Pave Gregor VII i Kirken San Matteo i Salerno, hvor han også bliver begravet. (Han bliver snere i 1606 helegnkåret). Før sin død opfordrer han til, at man som ny Pave vælger Abbeden fra Montecassino: Desiderio. Dette øsnke viderebringer Prins Giordano di Capua til de romerske præster, men Deseiderio afslår en sådan udnævnelse og holder sig borte fra Rom. I stedet skal der nu indkaldes til et Koncil. ----- Imens er der i Rom - og hele den katolske verden - "Sede Vacante", det vil sige en tom plads på pavetronen. Herunder opstår nemt anarki og kaos, og Matilde di Canossa kan ikke hjælpe, da hun ligger i krig med Henrik IV i Norditalien. Modpave Clemens III fortsætter derfor uhindret som Pave, trods det at han kun anerkendes af de tyske Biskopper. I slutningen af året flytter han igen til Tivoli.

1086

Victor III er Pave (1086-1087). Clemens III er Modpave (1080 og 1084-1100). Henrik IV er tysk Konge (1056-1106) og tysk-romersk Kejser (1084-1106). Philip I er Konge i Frankrig (1060-1108). Alfons VI er Konge af Léon og Castilien (1065/1072-1109). William I Erobreren er Konge i England (1066-1087). Knud den Hellige er Konge i Danmark (1080-1086), derpå bliver Oluf Hunger Konge i Danmark (1086-1095). I Byzans er Alexios I Kejser (1081-1118).

Pavetronen står stadig tom, mens Kardinal-Biskopperne mødes til Koncil i Kirkene Santa Lucia presso il Settizonio. I April ankommer Abbed Desiderio til Rom sammen med Prins Giordano di Capua, men han gentager sit afslag og foreslår i stedet at man vælger den franske Eudes de Lagery (1042-1099), Biskop af Ostia. Kardinalerne lytter dog ikke til forslaget og vælger i stedet den 24. Maj Desiderio til ny Pave med navnet Victor III. ---- Desiderio når dog slet ikke at blive indsat, før der udbryder et oprør mod ham, iscenesat af Grev Ruggero. Desiderio må flygte til Terracina, hvor han frasiger sig Pavetitlen og derpå trækker sig tilbage til Klosteret i Montecassino. ----- I Rom kan Modpave Clemens III nu roligt vende tilbage og bosætte sig i Lateranet.

1087

Victor III er Pave (1086-1087). Clemens III er Modpave (1080 og 1084-1100). Henrik IV er tysk Konge (1056-1106) og tysk-romersk Kejser (1084-1106). Philip I er Konge i Frankrig (1060-1108). Alfons VI er Konge af Léon og Castilien (1065/1072-1109). William I Erobreren er Konge i England (1066-1087), derpå bliver William II Konge i England (1087-1100). Oluf Hunger er Konge i Danmark (1086-1095). I Byzans er Alexios I Kejser (1081-1118).

De normanniske adelsmænd opfordrer nu Desiderio til at indkalde til et Koncil i Capua fo at få valgt en ny Pave. Her genvælges Desiderio og denne gang modtager han valget og bliver derpå kronet i Peterskirken, stadig med navnet Victor III. --- Modpave Clemens III vil imidlertid ikke forlade Rom, men lukker sig inde i Pantheon og der opstår sammenstød mellem partierne. ----- Den 17. Maj forlader den nye Pave Victor III atter Rom og frasiger sig Pavekronen for at vende tilbage til Montecassino. Modpave kan så igen - med militær hjælp fra Kong Henrik IV - indtage Peterskirken og Castel Sant'Angelo.

Den 30. Maj ankommer Matilde di Canossa til Montecassino og overtyaler Victor III til at vende tilbage til Rom, hvor han flytter ind i Pierleoni-familiens befæstede anlæg på Tiberøen og regerer kirken herfra. ---- Dog kun indtil den 30. Juli, hvor Victor III bliver syg og igen rejser til Montecassino - og herfra fortsætter med at regere. --- I August indkalder han til Koncil i Benevento, hvor de fremmødte ekskommunikerer Clemens III og vedtager nye regler om simoni (handel med gejstlige embeder). Victor III erklæerer også Korstog mod Saracenerne i Afrika og både Pisa, Genova og Amalfi tilslutter sig dette.

Den 16. September dør Pave Victor III i Abbazia di Montecassino, hvor han også bliver begravet. --- Igen står Pavetronen nu tom i et halvt års tid, mens Modpave Clemens III fortsætter med at regere.

1088

Urban II er Pave (1088-1099). Clemens III er Modpave (1080 og 1084-1100). Henrik IV er tysk Konge (1056-1106) og tysk-romersk Kejser (1084-1106). Philip I er Konge i Frankrig (1060-1108). Alfons VI er Konge af Léon og Castilien (1065/1072-1109). William II er Konge i England (1087-1100). Oluf Hunger er Konge i Danmark (1086-1095). I Byzans er Alexios I Kejser (1081-1118).

Den 8. Marts mødes omkring 40 Kardinaler, Biskopper og Abbeder i Terracina for at vælge en ny Pave. --- Den 12. Marts vælges Eudes de Lagery til Pave ved navn Urban II. Han pavekrones samme dag i Domkirken i Terracina. -- Først i November måned kan Urban II gøre sit indtog i Rom, ledsaget af en normannisk hær. Men han er ligesom sin forgænger Victor III nødt til at bosætte sig i Pierleoni-familiens befæstede borg på Tiberøen.

1089

I Januar afholder Modpave Clemens III et Koncil i Peterskirken, hvorun der han ekskommunikerer Pave Urban II. ---- I September måned forjager romerne Modpaven, men alligevel lykkes det ikke Urban II at holde sin position i byen og han flytter til Capua, hvor han er under normannernes beskyttelse.

1090

Kong Henrik IV drager atter i krig i Norditalien mod Matilde di Canossa. Imens rejser Urban II rundt i Syditalien og afholder Synoder i Melfi, Troia og Benevento. ----- I Rom får det kejservenlige parti overtaget og bestormer Castel Sant'Angelo, samt ønsker Modpave Clemens III tilbage.

1091

Mens krigen mellem Henrik IV og Matilde di Canossa fortsætter, ekskommunikere Urban II i Marts Modpave Clemens III.

1092

Matilde di Canossa, der har knyttet forbindelse til Henrik IV's bortviste ældste søn Konrad, sender denne til Rom for at få Urban II's velsignelse til at overtage konegdømmet. Samtidig dannes i Norditalien et forbund mod Henrik IV, der lider nederlag ved Canossa.

Urban II ekskommunikerer den franske Kong Philip I.

1093

Henrik IV's bortviste søn Konrad krones nu til Konge af Italien af Biskoppen i Milano. ---- I November måned flygter Modpave Clemens III fra Rom og søger tilflugt hos Kong Henrik IV, mens Pave Urban II vender tilbage til Rom ifølge med en fransk hær. Da de kejserlige tropper imidlertid stadig opholder sig i Lateranet, Castel Sant'Angelo og Città Leonina, må Urban II tage ophold hos Frangipane-familien i deres befæstede Torre Cartularia ved Titus-Buen på Forum Romanum. ---- Der opstår stadig kampe og tumulter mellem de kejservenlige og de pavevenlige partier i byen.

1094

Nu lykkes det endelig Pave Urban II at bosætte sig i Lateranet, mens Modpave Clemens III vender tilbage til Rom og flytter ind i Castel Sant'Angelo.

1095

Den 1.-7. Marts er Pave Urban II i Piacenza, hvor han afholder et Koncil med 200 Biskopper og 5000 klerke fra Frankrig og Italien. Til stede er også Ambassadører fra den byzantinske Kejser Alexander Komnenos, der beder Paven om at erklære Korstog for at Befri Det Hellige Land. Der skal herefter prædikes korstog overalt, så man kan sende hærene afsted året efter. --- I August rejer Urban II til Cremona, hvor han holder møde med Henrik IV's bortsendte søn Konrad og de taler om et muligt Kejserkroning. --- Den 18. November deltager Paven i et Koncil i Clermont-Ferrand, hvorunder Urban II igen ekskommunikerer den franske Kong Philip I.

1096

Urban II er Pave (1088-1099). Clemens III er Modpave (1080 og 1084-1100). Henrik IV er tysk Konge (1056-1106) og tysk-romersk Kejser (1084-1106). Philip I er Konge i Frankrig (1060-1108). Alfons VI er Konge af Léon og Castilien (1065/1072-1109). William II er Konge i England (1087-1100). Erik Ejegod er Konge i Danmark (1095-1103). I Byzans er Alexios I Kejser (1081-1118).

I starten af 1096 afholder Pave Urban II flere Konciler rundt omkring i Italien, hvorunder der prædikes korstog af balndt andre Pietro l'Eremita og Giovanni Senzaveri. Tusinder modtager budskabet og samles uden ordentlig organisation og udstyr, så mange dør undervejs. Senere samles den regulære hær ved Konstaninopel for at tage på det, der klades "1. Korstog". Det er overvejdne et fransk-syditaliensk fortagende og balndt de deltagende fyrster er hertug Robert af Normandiet, Grev Raimond af Toulouse, Grev Robert af Flandern, Nederlandendes Hertug Godfred af Bouillon, Bohemund af Tarent, Robert Guiscard's søn og hans fætter Tancred. ----- Adelsmændene i Rom tager derimod ikke handsken op og da Urban II vender tilbage, bor Modpave Clemens III her også stadig.

1097

Urban II er Pave (1088-1099). Clemens III er Modpave (1080 og 1084-1100). Henrik IV er tysk Konge (1056-1106) og tysk-romersk Kejser (1084-1106). Philip I er Konge i Frankrig (1060-1108). Alfons VI er Konge af Léon og Castilien (1065/1072-1109). William II er Konge i England (1087-1100). Erik Ejegod er Konge i Danmark (1095-1103). I Byzans er Alexios I Kejser (1081-1118).

I starten af året fortsætter Urban II med at opfordre til deltagelse i Det 1. Korstog. Under dette arbejde rejser han rundt til forskellige byer i Italien, men i Oktober møder han i Lucca en korsfarerhær bestående af franskmænd og normanner fra England, under ledelse af Ugo di Vermandois og Stefano di Chartres, som er på vej mod Bari. Paven overlader dem nu "il gonfalone di San Pietro" og hæren følger ham til Rom, hvor de bekæmper - og for en stor del dræber og bortjager - de kejservenlige og Modpavens forsvarere. Clemens III bortjages ligeledes og nu er kun Castel Sant'Angelo i kejservenlige hænder. ---- I løbet af efteråret trækker Modpave Clemens III sig tilbage tul suit Ærkebispedømme i Ravenna.

1098

Urban II er Pave (1088-1099). Clemens III er Modpave (1080 og 1084-1100). Henrik IV er tysk Konge (1056-1106) og tysk-romersk Kejser (1084-1106). Philip I er Konge i Frankrig (1060-1108). Alfons VI er Konge af Léon og Castilien (1065/1072-1109). William II er Konge i England (1087-1100). Erik Ejegod er Konge i Danmark (1095-1103). I Byzans er Alexios I Kejser (1081-1118).

Den 11. Juli er Urban II i Salerno, hvor han hædrer Grev Ruggero di Sicilia og dennes efterkommere. ---- Den 24. August erobrer Pierleoni-familien Castel Sant'Angelo fra det kejservenlige parti.

1099

Urban II er Pave (1088-1099), derpå er Paschalis II Pave (1099-1118). Clemens III er Modpave (1080 og 1084-1100). Henrik IV er tysk Konge (1056-1106) og tysk-romersk Kejser (1084-1106), hans søn Henrik V er Konge i Tyskland (1099-1125). Philip I er Konge i Frankrig (1060-1108). Alfons VI er Konge af Léon og Castilien (1065/1072-1109). William II er Konge i England (1087-1100). Erik Ejegod er Konge i Danmark (1095-1103). I Byzans er Alexios I Kejser (1081-1118).

Den 29. Juli dør Pave Urban II i et af Pierleoni-familiens huse ved Kirken San Nicola in Carcere. Han begraves i Peterskirken. ----- Den 30. JUli tager den normanniske Grev Ruggero kontrollen i Rom for at kunne garantere det kommende Pavevalg. ----- Der opstår tumulter iværksat af den nye kejservenlige Colonna-familie. ---- Nu håber Modpave Clemens III at kunne vende tilbage til Rom, men Ruggero's soldater jager ham væk.

Den 13. August vælges Kardinal-Præsten ved Kirken San Clemente Raniero til ny Pave. Han pavekrones i Peterskirken den 14. August med navnet Paschalis II.

I 1099 erobes Det Hellige Land og Kongeriget Jerusalem oprettes.

1100

Paschalis II er Pave (1099-1118). Clemens III er Modpave (1080 og 1084-1100), derpå er Theodoricus Modpave (1100-1102). Henrik IV er tysk Konge (1056-1106) og tysk-romersk Kejser (1084-1106), hans søn Henrik V er Konge i Tyskland (1099-1125). Philip I er Konge i Frankrig (1060-1108). Alfons VI er Konge af Léon og Castilien (1065/1072-1109). William II er Konge i England (1087-1100), derpå er .Henrik I Konge i England (1100-1135). Erik Ejegod er Konge i Danmark (1095-1103). I Byzans er Alexios I Kejser (1081-1118).

Den 8. September dør Modpave Clemens III i byen Civitacastellana. --- Pietro Colonna lader Kardinalen fra Santa Rufina, Teodorico, vælge til ny (Mod)Pave, men Grev Ruggero tager ham straks til fange og lader ham indelukke i Abbazia di Cava de' Tirreni. ---- Pietro Colonna anklager Pave Paschalis II for simoni.